Budapest, storbyferie 4. - 9. maj 2011.

Det var vort første besøg i både Ungarn og Budapest, men efter andres overstrømmende omtale af byen var forventningerne tårnhøje.

Konceptet var det velafprøvede gør-det-selv, dvs. køb af flybilletter med afgang og hjemkomst fra/til Billund, reservation af et godt og velbeliggende hotel - og så ellers afsted.

Fly og hotel havde vi booket på Nettet. Med Billund som foretrukket udrejselufthavn endte vi på KLM’s hjemmeside, hvor vi efter betaling straks kunne udskrive e-tickets. 30 timer før afgang fik vi en mail fra dem, som opfordrede os til at tjekke ind on-line og udskrive boarding pass til udrejsen Billund-Amsterdam-Budapest. Undervejs i dette forløb havde vi også mulighed for at vælge sæder. Det gik alt sammen helt uden problemer. I Billund skulle vi så bare aflevere (“droppe”) en kuffert til indtjekning, og så kunne vi gå i lounge indtil afgang.

I Schiphol var vi heldige med, at ankomst- og afgangsgatene næsten var naboer, så der kunne vi også gå i lounge og nyde tilværelsen, til boarding-skiltet blev tændt.

Flyet til Budapest var ligeledes rettidigt, og den aftalte hoteltaxa ventede på os ved udgangen. Turen gennem byen til hotellet varede ca. 40 minutter, som vi tilbragte i hyggeligt selskab med taxa-manden, der gerne snakkede om alt mellem himmel og jord. Han kunne så opfriske, at Ungarn har ca. 10 mio. indbyggere, heraf ca. 2 mio. i Budapest og er på ca. 93.000 km2, dvs. godt og vel det dobbelte af DK.

Hotellet, Regnum Residence, er helt nyt med 4 stjerner, der alle er fuldt fortjente. Det blev booket på www.booking.com, som vi har brugt masser af gange. I receptionen stod Dóra og tog imod os, som var vi de kære slægtninge, hun så længe havde glædet sig til at gense. Som ventet var værelset også perfekt. Hun gav os desuden lige et godt tip til en nærliggende restaurant (stik over for Parlamentet på den anden side af Donau), der ikke tager turistpriser, og hvor vi - naturligvis - lagde ud med en fremragende skål ungarsk gullaschsuppe.

Ungarn.

Puskas, “Pustaens sønner”, Budapest, gullasch, Donau, Balaton, paprika, tokaj og et komplet umuligt sprog - ja det er vel nogenlunde de ord som de fleste (inkl. undertegnede) umiddelbart forbinder med Ungarn, så lad os lige udvide horisonten en smule.

Det med det underlige sprog har sin forklaring i, at de oprindelige ungarere sidst i 800-tallet kom fra egnene mellem Volga-knæet og Ural-bjergene. De kom til hest, men slog sig ned i Karpater bækkenet, der dækker et meget større område end afgrænset af det nuværende Ungarn - hvilket er grunden til, at der er meget store ungarske mindretal i nabolandende Slovenien, Rumænien, Slovakiet og Østrig. Det tilvandrende (tilridende) folk krydsede bjergene i 896 og valgte fyrst Árpád som leder. De gav sig straks til at hærge de omkringliggende folkeslag, der ikke overraskende satte sig stærkt til modværge, og i hhv. 933 og 955 blev de regulært besejret af Den Tyske Ridderorden. Den ledende prins af Árpád dynastiet, Géza, indser, at en mere fredelig sameksistens nok også omfatter kristning og dette sker under hans søn, Stefan d. 1 i år 1.000. Han blev senere helgenkåret og hedder derfor nu St. Stefan, eller Stefan den Hellige. Han ovetog kongemagten i 996, der regnes som Ungarns grundlæggelsesår, og han anses følgelig for Ungarns grundlægger og holdes højt i ære, jf. nedenfor. Tallet 96 har fået magisk betydning, jf. årstallene 896 og 996. Det har således været bestemmende for antallet af trappetrin (96) i Parlamentet,højden på kuplen sammesteds - og højden på kuplen i Stefans basilikaen, 96 meter.

Àrpád-slægten uddøde i 1301 og siden da er landet (med undtagelse af tiden under Matthias d. 1. 1458-1490) blevet regeret af fremmede herskere, især Habsburgerne og tyrkerne, der vandt i et blodigt slag i 1526 ved Mohács og trængte længere og længere frem de følgende år, indtil de i 1541 også erobrede hovedstaden Buda, dvs. området øst for Donau. De blev først fordrevet i 1686, dvs. næsten 150 år senere. Dette betød dog ikke selvstændighed men en udvidelse af det Habsburgske monarki, som de jævnligt gjorde oprør mod. Frihedsrevolutionerne i midten af 1800-tallet førte til fornyede oprør i Ungarn, som også blev slået ned - og skabte en del fejrede frihedshelte, man nu kan møde som statuer og navne på pladser overalt i landet. Kampene havde dog ikke været helt forgæves, idet dobbeltmonarkiet blev indført i 1867: Østrig-Ungarn. Som en del af dobbeltmonarkiet blev Ungarn inddraget i 1. Verdenskrig sammen med Tyskland (Centralmagterne). Det efterfølgende nederlag blev en katastrofe for Ungarn, der mistede to tredjedele af sit territorium og halvdelen af indbyggertallet - hvorved de store ungarske mindretal opstod. I 1918 udråbtes Den Ungarske Republik, som senere gik ind i 2. Verdenskrig på tysk side. Hvad dette kom til at betyde for landets jøder er omtalt nedenfor. Langt hen i krigen forsøgte Ungarn at skifte side, men blev besat at tyske tropper. Det blev russerne, der befriede det - og sørgede for kommunistisk regime indtil Jerntæppet faldt i 1989. I 1956 rejste ungarerne sig i et oprør med de sovjetiske besættelsestropper, men oprører blev nedkæmpet og ca. 200.000 af de bedst uddannede ungarere flygtede ud af landet, et meget føleligt resourcetab.

Efter 1989 har landet flere gange skiftet mellem liberale og socialistiske regeringer, vel et udtryk for, at ingen af “siderne” har levet op til befolkningens meget store forventninger til hurtig økonomisk fremgang.

 

Torsdag.

Da hotellet ligger i Buda-delen og i gåafstand fra borghøjen kunne vi jo lige så godt bruge vores første rigtige dag i dette område. Det ligger på en lille bjergtop, der rager op lige vest for Donau. For at slippe for mange hundrede trappetrin tog vi en gammel fin kabelbane, der klarer turen på få minutter. Selve toppen, eller plateauet er ikke større, end man kan med rimelighed gå rundt, især når det hverken er isnende koldt eller bagende varmt.

Vi startede med en af de helt store seværdigheder, St. Mathias kirken, et meget gammelt og meget smukt gotisk bygningsværk, både udvendigt og indvendigt. Bjerget har været et fæstningværk og kirken ligger lige op til de østvendte bastioner, hvorfra der er en storslået udsigt ud over Pest-bydelen.

Efter kirke og bastioner og en tur rundt på bjerget endte vi i Labyrinten, der har tjent som en kombination af beskyttelsesrum og militært område. Der er i sandhed tale om en labyrint med meget sparsom belysning. Mange steder er væggene udsmykket med kopier af de berømte franske hulemalerier. Man kan kun lige ane dem i mørket, men et blitz-billede viser dem i al deres pragt.

Efter en rum tid i den underjordiske verden var næste mål The National Gallery, der er stor og flot. Selv om de repræsenterede malere stort set alle er ungarere, er de ikke til at skelne fra deres vesteuropæiske kolleger, men det er jo nok ikke så underligt - sådan er det jo også med vore egne.

Besøg på en turistinformation bekræftede, at vi som EU-borgere (og gamle nok) kan køre gratis med alle offentlige transportmidler i Budapest - blot mod forevisning af pas som dokumentation.

Fredag

Så gik det løs med gratiskørsel, især med Metroen, der stort set dækkede vort transportbehov. Vi havde en station ca. 10 mins. gang fra hotellet. (Bartthyány tér, linje 2). Budapest har kontinentets ældste undergrundsbane, og den fungerer stadig punktligt. Der er ingen mulighed for at snyde sig ind på stationerne, idet der er manuel kontrol ved dem alle, men det foregår venligt og helt uden kødannelser. Med bange anelser kom vi med vore pas, men de smilede bare venligt og lod os passere, og sådan fungerer det. I et enkelt tilfælde ville kontrolløren dog lige sikre sig, at vi faktisk kommer fra et EU-land, men det var jo i orden, så lidt har vi da ud af vores EU-medlemsskab.Fantastisk.

Museum of fine arts (Vel nærmest = “Statens Museum For Kunst”).
Velassorteret museum, også med mange berømte vesteuropæiske kunstnere. For oversigt over den permanente samling, se http://www.szepmuveszeti.hu/web/guest/gyujtemenyek.

 

Café New York. Er en del af Boscolo-hotellet på Den Store Ring, Erzsébet Körut 9-11. Interiøret alene er en rejse værd med spejle, søjler, trapper og masser af forgyldte overflader og krummelurer. Tjenerne sørger for udsøgt høflig betjening. Da fotografering strengt taget er forbudt, blev det kun til et enkelt billede af stammoderen til vore efterkommere.

Synagogen, eller Den Store Synagoge, er Europas største. Vi købte en guided tur og fik en masse informationer om især holocaust. Før forfølgelserne under 2. Verdenskrig levede 825.000 jøder i Ungarn, heraf mistede 565.000 livet, dvs. 260.000 overlevede. Efter krigen fortsatte forfølgelserne overraskende nok, og i dag lever der kun 80-90.000 jøder i Ungarn.

Opera, Ungarns Statsopera - Othello af Verdi. Da vi ikke havde bestilt billetter hjemmefra, var forestillingen 99% udsolgt , og vi måtte tage, hvad der var tilbage, dvs. de dårligste pladser, men - som Jytte siger - musikken er jo den samme for alle tilskuere. Hjemmeside findes her.

Othello af Verdi i 4 akter er baseret på Shakespeare’s skuespil om kærlighed, der ændres til had pga. ubegrundet jalousi, der vækkes og bruges som værktøj af superskurken, Jago, der er blevet forbigået i forbindelse med en forfremmelse. Den intetanende (underskønne) kvinde er Desdemona, Othellos højtelskede kone, som han - gal af jalousi - ender med at strangulere, mens de naturligvis begge fortsætter med at synge. Efter udåden afsløres bedraget. Othello indser sin frygtelige fejltagelse og begår selvmord ved at støde sig en daggert i livet. Inden han endelig - langt om længe - dør, synger han videre en rum tid, hvilket for visse ubefæstede sjæle forekommer en anelse komisk...

Lørdag

Mindesmærke for Imre Nagy. Vi havde lidt besvær med at finde stedet, der er en ganske lille plads, der støder op til den meget større plads ved parlamentet. Jeg husker navnet fra opstanden i 1956 og stødte så på det igen i “Turen går til Budapest & Ungarn”. Den særdeles tågede erindring er noget med en helt, der stillede sig i spidsen for et oprør mod en overvældende overmagt, tabte kampen og døde for sin sag. Den mere nuancerede fortælling kan læses her. Men det var hyggeligt at møde ham som statue, stående på en metalbro, der er en del af mindesmærket, skuende mod parlamentet, dvs. demokratiet, som han - forgæves - havde sat sin lid til.

St. Stefans Basilika. En romersk katolsk basilika opkaldt efter Ungarns første konge (ca. 975 - 1038). Senere helgenkåret. I krypten opbevares hans ene mumificerede hånd som et relikvie. Equal with the Hungarian Parliament Building, it is the one of the two tallest buildings in Budapest at 96 metres - this equation symbolises that worldly and spiritual thinking have the same importance. According to current regulations there cannot be taller building in Budapest than 96 metres. It has a width of 55 metres, and length of 87.4 metres. It was completed in 1905 after 54 years of construction, according to the plans of Miklós Ybl, and was completed by József Kauser. Much of this delay can be attributed to the collapse of the dome in 1868 which required complete demolition of the completed works and rebuilding from the ground up.The architectural style is Neo-Rennaissance; it has a Greek cross ground plan. The façade is anchored by two large bell towers. In the southern tower is Hungary's biggest bell, weighing over 9 tonnes

Parlamentet. Først lang kø for at få billetter, dernæst lang ventetid på rundvisning med engelsktalende guide, men den mellemliggende tid blev brugt på St. Stefan Basilikaen og en vandring i det nærliggende kvarter. Guiden var udmærket. Parlamentet er også en stor arbejdsplads med ca. 2.000 ansatte. Arkitekten, Miklós Ybl, blev meget rosende omtalt, med rette syntes vi. Dernæst ophold ved en montre med kong og St. Stefans kronregalier, der symboliserer hele Ungarn. Det er utrolig heldigt, at disse kostbarheder har overlevet de mange århundreder. Det har været krigsbytte, men er via USA blevet tilbagegivet til Ungarn.

Margretheøen. Fra parlamentsbygningen gik vi den forholdsvis korte afstand til Margrethe-broen, der fører over Donau via sydspidsen af Margrethe-øen. Lige ved begyndelsen af broen ligger en travl McDonald, hvor vi fik os en burger til frokost - og kom til at sidde ved siden af en 87 årig ungars dame, der var meget interesseret i at snakke. Hun var 100% inde i alle europæiske kongehuse (sikkert alle i Verden); hun var ikke særlig imponeret af vores kongefamilie og mente, at Frederik føjter rigeligt rundt med andre damer... Efter disse bebrejdelser tog vi benene på nakken og gik ud til og på øen, der på det nærmeste er én stor park, sådan lidt som Central Park i NY. Der var masser af mennesker, hvoraf mange slikkede sol på de store plæner. Da vi var blevet trætte nok af at gå, tog vi bus og metro tilbage til centrum af Pest til

Operabygning og strøgtur. Efter at have fotograferet bygningen gik vi ned af hovedstrøget - Budapests svar på Champs Elysees, hvorfra det så gik hjem til hotellet og et velfortjent hvil før aftensmaden.

Søndag

Gellert-badet. Badekulturen er en arv fra tyrkerne, der erobrede og regerede på Pest-siden fra 1541 - 1686, dvs. i små 150 år. Da de endelig blev fordrevet efterlod de en del moskeer og badeanstalter, der er i brug den dag i dag. De tilskrives også indførelsen af roser, paprikaen og kaffen. De tyrkiske bade udnytter en masse varme kilder, der udspyr varmt og mineralholdigt vand, der skal være godt - ikke bare for renlighed - men også for mange dårligdomme.

Det mest kendte af thermal badene i Budapest er Gellert-badet, som vi brugte en i øvrigt regnfuld og kold formiddag på. Og mit venstre knæ holdt op med at gøre ondt...

Arkitekturvandring i Pest indre by. Vi var efterhånden blevet opmærksom på, at Budapest kan byde på en perlerække af bygninger i Jugendstil, Art Nuveau, New Art, i en særlig sprælsk ungarnsk udgave. Vort første mål var Gerbeaud konditoriet på Vörösmarty tér, en stor flot plads tæt på Donau i Belváros-bydelen. Det vil føre for vidt at gennemgå samtlige de fotograferede

bygninger, hvortil der henvises. Dog er huset på Ferenciek tere i særklasse, se f.eks. tagkontruktion og -udsmykning; man kommer uvilkårligt til at tænke på Gaudí i Barcelona. - Bygningen betegnes som et af den ungarske jugendstils hovedværker.
Vi sluttede af med rådhusets fine barok, eller måske snarere rokoko, bygning, der kan minde lidt om Amalienborg-palæerne.
Mandag

Men vi havde endnu ikke fået nok, så efter pakning og morgenmad hjemsøgte vi endnu nogle perler, nemlig Postsparkassen i Hold utca 4, opført i 1899-1902, også med et fantastisk tag og en lige så fantastisk overgang mellem tag og mure. Arkitekten hedder Lechner. Derfra tog vi med metro direkte til Kunstindustrimuseet, der ligeledes er et af Lechners værker. Desværre er det lukket mandage, så vi måtte nøjes med det udvendige, men det var nu også rigeligt besværet værd. Tilbage til Kalvin tér og ned ad Vámház krt. til de store markedshaller i ingeniørarkitektur, en spinkel stålkonstruktion lagt ud som en treskibet basilika.

Via Frihedsbroen, Szabadság hid, gik vi til pladsen foran Hotel Geller på Buda-siden og tog en sporvogn hjem.

Jugendstil

Art Nouveau, Jugendstil og Sezessionsstil er en dekorativ stil fra omkring 1890 til 1914 som reaktion mod 1800 tallets akademiske historicisme. Stilen, der havde sin oprindelse fra den engelske Arts and Crafts-bevægelse, blev opkaldt af kunsthandleren Siegfried Bing i 1895, som havde et galleri i Paris ved navn L'Art Nouveau.
International Art Nouveau stil er kendt for de karakteristiske bugtede og asymmetriske linier baseret på planteformer og bredte sig over malerkunst, design og arkitektur. Stilen var især udbredt i Bruxelles, Paris, Wien, Darmstadt, München og Glasgow.
Blandt de betydeligste kunstnere hører plakatkunstneren Alphonse Mucha, tegneren og illustratoren Aubrey Beardsley, maleren Gustav Klimt og arkitekterne Victor Horta, Henry van de Velde, Hector Guimard, Antonio Gaudi og Charles Rennie Mackintosh. (Er sakset her.) Budapest og Ungarn omtales tydeligvis slet ikke her, selv om stilen jo i høj grad har sat sig varige spor. I Politikens Virtuelle Guide benævnes den i øvrigt Secession, der kan oversættes ved udmeldelse eller udbrud, dvs. fra de tidligere/andre gængse stilarter. Ja, nye stilarter har altid defineret sig som opposition til mainstream.

Samlet indtryk.

Mødet med Budapest betød kærlighed ved første blik. Budapest er en by med selvtillid og fremgang, en iøjnefaldende ren by der har ydet en kæmpeindsats med istandsættelse og fornyelse af huse og infrastruktur. Byen tåler let sammenligning med alle andre europæiske hovedstæder, som vi har besøgt, ja overstråler dem vel ret beset på områder som arkitektur, mangfoldigheden af pladser eller åndehuller, et overflødighedshorn af museer, musik, opera, offentlige transportmidler - og så dens nærmest magiske fravær af griseri. Indbyggernes venlighed er et kapitel for sig - ikke at man møder mange uvenlige mennesker i andre hovedstæder - men her er de altså ualmindelig søde, selv om man intet fatter af deres sprog.